Vinyasa stammer oprindeligt fra Ashtanga-yoga, hvor stillinger og serier i bund og grund er de samme i en givet rækkefølge. Forskellen på Vinyasa og Ashtanga er, at rækkefølge og stillinger altid varierer i Vinyasa. Hver enkelt af stillingerne er lige så vigtig som overgangen fra den ene stilling til den næste – heraf betegnelsen "flow".
Du vil udfordre din styrke, balance og smidighed, mens det synkroniserede åndedræt hjælper dig til at slappe af og fokusere på nuet.
Vinyasa Flow passer rigtig godt til dig, der er interesseret i en fysisk og legende udfordring i yogaformat.