FAQ Prisjustering
Her finder du svar på spørgsmål, du måske har om prisjusteringen.
Hvorfor bliver jeg prisjusteret?
Med et bredt træningstilbud, gode faciliteter og dedikerede medarbejdere har vi som mål at levere de allerbedste træningsoplevelser til vores medlemmer – hver eneste dag. Vi ser frem til at kunne fortsætte med at gøre dette i 2024 og mener, det er mest retfærdigt, at vores medlemmer betaler det samme for de samme tjenester og produkter hos os. Derfor vil vi fra og med 1. marts justere priserne for medlemmer, der har en pris, der afviger meget fra dagens listepriser.
Fra hvornår vil jeg blive faktureret den nye pris?
D. 01.03.2024 vil du blive opkrævet den nye pris. Har du betalingsservice som betalingsmetode vil du kunne se en ændring på din faktura for marts måned d. 20.02.2024. Har du betalingskort som betalingsmetode vil du kunne se en ændring i din pris d. 01.03.2024 når vi trækker pengene fra dit kort.
Hvordan kan jeg ændre mit medlemskab?
Du kan nemt og når som helst ændre dit medlemskab via ’Min Side’.
En opgradering træder i kraft med det samme, og du vil derfor blive faktureret fra dagen, du ændrede det, og resten af måneden på næste faktura. En nedgradering træder derimod først i kraft efter løbende måned + 1 måned. Det betyder, at hvis du f.eks. nedgraderer dit medlemskab den 15. januar, vil dette træde i kraft fra og med 1. marts.
BEMÆRK! Hvis en anden person betaler dit medlemskab, skal vedkommende foretage ændringer på dit medlemskab ved at logge ind på sin egen ’Min Side’.
Jeg har en rabat, jeg gerne vil tilføje, hvad gør jeg?
Vi tilbyder både studie-, senior- (fra 65 år) og firmarabatter. Disse rabatter gælder ud fra vores almindelige priser, ikke ud fra prisen, du har i dag. Hvis du allerede har en af disse rabatter på medlemskabet, er dette taget i betragtning i prisjusteringen.
For at tilføje studie- eller senior rabat kan du kontakte vores kundeservice. For firmarabat bedes du kontakte din virksomhed for rabatkoden, og tilføje den under ændringen af medlemskabet på ’Min Side’.
Jeg har en ven, der betaler en lav pris og ikke har fået en varsling om ændring?
Dette kan skyldes flere årsager. Din ven kan f.eks. have en rabat gennem sin arbejdsgiver eller være i en bindingsperiode med prisgaranti, hvilket fører til en justering på et andet tidspunkt end dig.
Hvad sker der med prisen på tillægsprodukter?
I denne prisjustering bliver kun selve medlemskabet prisjusteret. Hvis du har adgang til andre faciliteter (f.eks. squash, håndklæde etc.), beholder du disse til samme pris som tidligere. Beløbet for dette kommer som normalt i tillæg til din nye pris.