Har du lavt blodsukker?

Der er mange, der har oplevet følelsen af at blodsukkeret daler og som et resultat heraf bliver irriterede og sultne. De fleste har sikkert hørt nogen klage over for lavt blodsukker, og at de trænger til mad – nu! Udtrykket har de seneste år fået kritik fordi en frisk person, som ikke lider af diabetes, ikke kan få for lavt blodsukker. Lavt blodsukker har en værdi under normalkurven på 4–8,7 mmol/liter (definitionen kan variere).

Studier af blodsukkermålinger for friske personer som ofte oplever, at de får lavt blodsukker viser, at blodsukkeret samtidig har været lavt. Derimod har man i enkelte tilfælde set, at disse symptomer falder sammen med en reduktion i blodsukkeret inden for normalkurven. Derfor er det egentlig ikke helt forkert at sige, at jeg har lavt blodsukker, eftersom det faktisk kan handle om et dalende blodsukkerniveau, som hjernen forsøger at hæve ved at signalere sult.

Det interessante er, at blodsukkerfald under normalekurven faktisk kan ses hos friske personer efter et måltid. Dette gælder først og fremmest slanke personer med høj insulinfølsomhed samt hos personer, der har haft et stort vægttab.  Også kvinder med let overvægt på den nedre del af kroppen (numse og lår) har vist sig at være i risikogruppen for dalene blodsukker efter et måltid. En frisk person vil ved hjælp af kroppens forskellige mekanismer få blodsukkerniveauet op igen.

Da hjernen er afhængig af konstant tilførsel af glukose, har kroppen en række mekanismer den sætter ind med, når blodsukkeret begynder at falde. Hormonet glukagon, som produceres i bugspytkirtlen, stimuleres til at frigive glukose fra lagret glukogen i leveren. Glukose kan også dannes af laktat (også kendt som mælkesyre), glyserol (en bestanddel i fedt) og glukogen aminosyrer (bestemte aminosyrer som kan omdannes til glukose). Disse mekanismer nedsætter risikoen for at få lavt blodsukker.

En person med diabetes eller pre-diabetes som frigiver for lidt insulin eller er insulinresistente, vil derimod ikke kunne optage en tilstrækkelig mængde glukose. Dette gør, at glukoseniveauet i cellerne bliver for lavt, mens den glukose, der findes i blodomløbet, blodsukkeret, bliver for højt. Det er farligt med både lavt og højt blodsukker, og det har vist sig at mange er pre-diabetikere.

Overvægt, lav fysisk aktivitet, dårlige madvaner, stress, rygning og genetik er alle faktorer, som påvirker risikoen for at udvikle diabetes type II. Hvis du er overvægtig og oplever at blodsukkeret ofte svinger, bør du måle dit blodsukker niveau hos lægen. Jo før ændringer i blodsukkerreguleringen opdages, desto nemmere er det at starte de rigtige tiltag.

I de fleste tilfælde hvor nogle oplever lavt blodsukker er ofte gennem sult. Sult indtræder cirka hver fjerde time. Det er tilsvarende den tid det tager, for mavesækken at tømmes samt optage næringsstofferne i kroppen efter et måltid. Når mavesækken er tom, vil den signalisere til hjernen, at vi er sultne. Også et dalende niveau af glykogen i leveren, blodsukker og frie fedtsyrer vil påvirke sulten.

Uanset om din oplevelse af faldende blodsukkerniveau faktisk handler om faldende blodsukker eller om andre signaler i kroppen siger at du mangler mad, er kostrådene de samme. Spis næringsrige madvarer som holder dig mæt længe, og undgå hurtig energi i form af sukkerholdige madvarer.

Prøv dig frem med hvor ofte du behøver at spise. Tidsintervallet er individuelt, selv om det for de fleste bør være ca. hver fjerde time. Regelmæssig træning hjælper dig med at holde et stabilt blodsukkerniveau og reducerer også risikoen for diabetes type II.