Bliv medlem
Find træningscenter
Medlemskab
  • Træning
    Træningsområdet
    SATS Online
    Træningsprogrammer
    Øvelser
  • Holdtræning
    Book hold
    Hold hos SATS
  • PT
    Personlig træning
    Boot Camps
  • SATS App
    Sauna
  • Træning og træningstips
    Styrketræning
    Motivation og mental træning
    Træning og menstruationscyklus
    Træning under og efter graviditet
    Yoga & Mobilitet
    Konditionstræning
    Vægttab
    Hjemmetræning
    Kom i gang med træning
    Fysioterapi
  • Vores medlemmer
    Personlig Træner historier
    Interview
    Historier
  • Opskrifter
    Kost og ernæring
    Opskrifter
Kundeservice
Log ind
Bliv medlemLog ind
  1. Træning og træningstips
  2. Vægttab
  3. Kost eller træning? Sådan prioriterer du rigtigt

Kost eller træning? Sådan prioriterer du rigtigt

Når du skal tabe dig, skal du bruge flere kalorier, end du indtager. Du skal ganske enkelt være i negativ energibalance.

Kristine Symreng
Kristine Symreng
ernæringsekspert

Kategori

Træning og træningstips

Det kan du opnå både ved at øge træningsmængden og hverdagsmotionen og ved at reducere portionsstørrelserne og mængden af kalorierige madvarer. Hvad fungerer egentlig bedst, at træne mere eller reducere mængden af mad? 

TAB DIG VED AT TRÆNE MERE 

Træning og hverdagsmotion øger energiforbruget, og forskellen mellem en stillesiddende livsstil og et aktivt liv kan være over 1000 kalorier pr. dag for samme person. En aktiv livsstil gør det ganske enkelt lettere at holde vægten nede. Rent logisk burde det være sådan, at jo mere vi træner, jo slankere bliver vi. Men giver to træningspas om dagen dobbelt så stor vægtreduktion som et træningspas?   

Nej, desværre er det ikke så enkelt. Årsagen er, at kroppen vil gøre alt for at holde på vægten. Når vi øger træningsmængden, vil vi også ubevidst både øge vores madindtag og reducere de små hverdagsbevægelser (NEAT – non exercise activity thermogenesis). 

NEAT kan for eksempel være at vippe med benet, mens du sidder ved bordet, eller gestikulere, når du snakker. Dette medfører, at en del af de kalorier, som vi bruger på træning, bliver udlignet. Studier viser, at træning som metode til vægtreduktion generelt giver et resultat på mellem 0 og 2 kilo pr. år(1). Individuelle forskelle kan forekomme, og intensitet og træningsmængde påvirker selvfølgelig resultatet. 

Desuden vejer muskler mere end fedt, hvilket gør, at vægten ikke altid viser de faktiske resultater. 

HVORFOR SKAL VI I DET HELE TAGET TRÆNE? 

Selvom nettokalorieforbrændingen fra træning ikke er så stor, som mange tror, så vil træningen stadig hjælpe os med at tabe os. Regelmæssig træning giver et mere stabilt blodsukker, og vi får lyst til ordentlig mad i stedet for søde sager. 

Træning reducerer også stresshormoner i kroppen, som ellers lagrer fedt, først og fremmest rundt om maven, og får os til at vælge dårligere mad. Desuden er det vigtigt at huske på, at det er bedre for helbredet at have et par kilo for meget og samtidig være veltrænet end at være normalvægtig og utrænet. Og for en person, som engang har været overvægtig, er daglig træning helt afgørende for at kunne holde den nye vægt. 

Kosthold eller trening

Tab dig ved hjælp af reduceret madindtag 

Det, der har den absolut bedste effekt på vægttabet, er at reducere madindtaget med 500-1000 kalorier pr. dag, afhængig af personen og udgangspunktet, samtidig med at du bevæger dig regelmæssigt. Så kan du forvente et vægttab på 0,5-1 kilo om ugen. 

I teorien er det enkelt at gå ned i vægt ved at reducere energiindtaget, men i praksis er det en anden sag. Mange vælge at gå på en kur, der ofte er svær at følge og indeholder en kost, der er meget anderledes end den, man normalt indtager. Du taber dig, så længe du følger kuren, men tager straks kiloene på igen, når du begynder at spise som tidligere. 

Den bedste måde 

Det er bedre at gennemgå din nuværende kost og kigge på, hvilke ændringer du bør foretage, og så beholde det, der allerede er godt. Spørg dig selv, hvad der er din største last. Hvor meget slik, sodavand, kager og boller indtager du? Kan du spise et stykke frugt, når du får lyst til noget sødt, eller drikke danskvand i stedet for sodavand.? Eller spiser du store portioner? 

Måske kan du udskifte halvdelen af middagsmaden med grøntsager, som mætter mere pr. kalorie og samtidig giver mere næring? Ofte ved vi jo godt, hvad vi bør gøre, men af en eller anden grund tror vi, at vi bliver nødt til at ændre alt for at få en effekt. 

Begynd med én vane ad gangen - så vil det være nemmere at opretholde livsstilsændringer. Så vil du nå målet og holde en stabil vægt fremover. 

Er du i tvivl om, hvordan du skal træne for at tabe i vægt? Vi har gjort det nemt for dig og samlet alle vores træningstilbud til dig, som ønsker at tabe dig.

Om SATS

  • SATS
  • Træning for virksomheder
  • Ledige stillinger i SATS
  • Presse
  • SATS Rewards
  • Investor
  • WhistleBlower
  • Centre

Tjenester

  • Book hold
  • Holdtræninger
  • Personlig træning
  • Boot Camps
  • Øvelser
  • Træningsområdet
  • SATS Online
  • Træningsprogrammer

Inspiration

  • Træning og træningstips
  • Arbejde og sundhed
  • Vores medlemmer
  • Opskrifter

Hjælp

  • Erklæring om beskyttelse af personoplysninger
  • Kontakt kundeservice
  • Log ind
  • Vilkår og betingelser
Copyright © SATS 2014 - 2025 • Sådan håndterer vi cookies og persondata.