Inklusion, fællesskab og at være sig selv – Hans Erik om livet i SATS og Pride

Jeg hedder Hans Erik Vist og arbejder som Club Manager i SATS Ringnes Park i Oslo. Jeg har en baggrund i musicalteater og har tilbragt mange år i udlandet, men de seneste år har jeg fundet stor glæde og mening i at arbejde med mennesker i fitnessbranchen. Min hverdag består i at lede et fantastisk team med forskellige personligheder og fagkompetencer – fra receptionen til personlige trænere og holdinstruktører.

Min passion ligger i at skabe rum, hvor folk både kan præstere og udvikle sig – og samtidig føle sig set og trygge. For mig handler ledelse om at opbygge kultur, dyrke stolthed og altid stille spørgsmålet: Hvordan kan vi gøre det her endnu bedre, sammen?

Noget af det, jeg måske holder allermest af ved at arbejde i SATS, er, at der aldrig kun findes én rigtig måde at være på. Vi har mennesker i alle aldre, med forskellig baggrund, krop, sprog, seksualitet og identitet – og alle har en plads, selvfølgelig. Det skaber ikke kun et godt arbejdsmiljø, det gør også mit job utrolig meningsfuldt.

Jeg har set, hvordan små handlinger – som at blive mødt med et smil eller få et klap på skulderen – kan have stor betydning, især for dem, der måske ikke altid føler, de passer ind andre steder. SATS er et sted, hvor du kan komme præcis som du er – og det er en værdi, vi skal værne om hver eneste dag.

Det betyder tryghed. Det betyder frihed. Og det betyder, at jeg kan møde både kolleger og medlemmer med åbenhed og helhed.

Som queer har jeg oplevet, hvordan det er at bruge energi på at "passe ind" eller skjule dele af, hvem jeg er – og kontrasten til det at kunne være sig selv fuldt og helt er enorm. Hos SATS føler jeg, at jeg bliver respekteret og værdsat for den jeg er, ikke på trods af – men på grund af. Det gør, at jeg står stærkere i mig selv, og det gør, at jeg kan være en tryg leder for andre.

Det betyder meget. At kunne gå sammen med kolleger og repræsentere et fællesskab, som tror på mangfoldighed, varme og respekt for hinanden – det giver mig en følelse af tilhørighed og taknemmelighed.

Samtidig må jeg indrømme, at Pride ikke altid har føltes naturligt for mig. Da jeg var yngre, havde jeg svært ved at spejle mig i det hele. Det handlede ikke nødvendigvis om fornægtelse, men mere om en indre uvidenhed og usikkerhed omkring, hvor jeg hørte til. Det var først, da jeg boede i udlandet, at jeg forstod, hvor smukt og mangfoldigt Pride egentlig er. Det handler ikke om at passe ind i én form – det handler om friheden til at udtrykke, hvem man er, på sin egen måde.

Den 25. juni 2022 blev også et vendepunkt for mig. Jeg var selv tæt på, da terrorangrebet i Oslo skete, og selvom jeg var i sikkerhed nogle gader væk, satte det dybe spor. Det blev en påmindelse om, hvor skrøbeligt livet kan være – og hvor vigtigt det er at stå sammen, vise omsorg og kærlighed, og ikke tage fællesskab for givet. For mig handler Pride i dag netop om det: At stå side om side med andre – uanset baggrund, udtryk, tro eller kærlighed – og sige: Du har en plads her. Du er værdifuld. Du er velkommen.

Mød mennesker med nysgerrighed, ikke med frygt. Ikke alt behøver at blive fuldt forstået for at blive respekteret.

Vi behøver ikke være ens for at møde hinanden med respekt, varme og rummelighed. Jeg tror, vi alle har godt af at minde os selv om, at alle bærer på en historie, vi ikke kan se med det blotte øje – og at det at blive mødt med accept og venlighed kan være afgørende for, hvordan den historie udvikler sig.

Vi har alle et ansvar for at gøre verden – og vores arbejdspladser – til tryggere og varmere steder. For det handler ikke kun om Pride én gang om året. Det handler om hverdagene imellem. Det handler om, hvordan vi taler til og om hinanden – og hvilke værdier vi står for, også når ingen kigger.

Jeg glæder mig til at mærke fællesskabet – den helt unikke følelse af at være en del af noget større. At gå gennem gaderne sammen med både kolleger, nære venner og fremmede mennesker, og mærke, at vi deler et fælles håb, en fælles kamp og en fælles glæde – det bliver jeg aldrig træt af. Og i år glæder jeg mig ekstra meget til at gå sammen med kollegerne i SATS. Det giver mig troen på, at vi som virksomhed ikke kun taler om mangfoldighed og inklusion, men faktisk udlever det. Og det er værd at fejre.