Bliv medlem
Find træningscenter
Medlemskab
  • Træning
    Træningsområdet
    SATS Online
    Træningsprogrammer
    Øvelser
  • Holdtræning
    Book hold
    Hold hos SATS
  • PT
    Personlig træning
    Boot Camps
  • SATS App
    Sauna
  • Træning og træningstips
    Styrketræning
    Motivation og mental træning
    Træning og menstruationscyklus
    Træning under og efter graviditet
    Yoga & Mobilitet
    Konditionstræning
    Vægttab
    Hjemmetræning
    Kom i gang med træning
    Fysioterapi
  • Vores medlemmer
    Personlig Træner historier
    Interview
    Historier
  • Opskrifter
    Kost og ernæring
    Opskrifter
Kundeservice
Log ind
Bliv medlemLog ind
  1. Træning og træningstips
  2. Motivation og mental træning
  3. Træning forebygger demens

Træning forebygger demens

Vidste du, at én gåtur om dagen kan reducere risikoen for demens med op til 50 procent? For Sussi (57) er dette hendes største motivation for at holde sig aktiv. Hun har planer om at blive årets mormor – hvert år!

SATS
SATS

Kategori

Træning og træningstips

- Hvis ikke dette er motivation nok til at holde sig aktiv, så ved jeg ikke hvad! Jeg vil gerne kunne følge med mine børnebørn, kunne lege med dem og ikke mindst holde hjernen frisk, så jeg kan skabe minder, jeg husker i mange år.

Vi kommer tilbage til årets mormor, men først er vi nysgerrige på at finde ud af, hvordan træning kan påvirke hjernen i så stor grad. Vi er dykket ned i en meget interessant forskning omkring træning og demens, hvor vi blandt andet har kigget på det som Ole Petter Hjelle, norsk hjerneforsker, beskriver i sin bog «Sterk hjerne med aktiv kropp».   

Ole Petter Hjelle

Hvordan kan træning forebygge demens? 

Hjelle fortæller i sin bog om den aldrende  hjerne. I en gennemsnitlig menneskehjerne er der 86 milliarder nerveceller. I løbet af livet dør et betydeligt antal af disse nerveceller som en normal del af aldringsprocessen. De færreste af os udvikler demens, men de fleste af os vil med alderen blive glemsomme. Hippocampus, som er vores hukommelsescenter, er det første område i hjernen, der svækkes med alderen.  

Læs også: Fysisk aktivitet øger din præstation

Den gode nyhed er, at forskning viser, at det er muligt at bremse hjernens aldring med fysisk aktivitet. Et studie fra Finland viser, at ud af 1.449 patienter som blev fulgt i 21 år, havde dem der havde været fysisk aktive mindst to gange om ugen (minimum 30 minutter hver gang) reduceret risikoen for at udvikle demens med 50%! Et helt nyt studie fra Sverige viser endda mere opsigtsvækkende virkninger i forbindelse med fysisk aktivitet. 1.462 svenske kvinder blev i perioden 1968 til 2012 fulgt for at se, i hvilken grad dét at være i god fysisk form midt i livet kunne reducere risikoen for at udvikle demens, når man blev ældre, og resultatet er mildt sagt opsigtsvækkende:  - Det viste sig, at kvinderne med god kondition havde 88 % lavere sandsynlighed for at udvikle demens i forhold til gruppen, der havde medium god kondition. Sammenlignet med gruppen der havde dårlig kondition, var risikoen endnu større. 

De fleste af os er godt oplyst om, hvordan fysisk aktivitet kan forebygge hjerte- og karsygdomme og diabetes. Når vi nu ved at fysisk aktivitet, samtidig forebygger demens er der ingen grund til ikke at gøre som Sussi; vær bare en smule aktiv hver dag – og ikke overtænk det at bevæge sig. 

Læs også: Sådan snyder du hjernen til at elske træning!

Gør ikke et så stort et nummer ud af træning  

Sussi har altid været aktiv, for hende ligger bevægelse på rygraden. Men hun møder mange på hendes alder, der siger, at de ikke kan begynde med at træne, fordi de aldrig har gjort det før. Her giver Sussi et godt råd: 

- Lad være med at tænke på at du skal træne, der er så mange forestillinger om at gå ind i et træningscenter. Tænk på hvad du kan gøre i hverdagen for at bevæge dig lidt mere. Gå i stedet for at køre, tag trapperne i stedet for elevatoren, stå op en halv time tidligere og gå en tur. Leg mere med børnebørnene.   

Sussi har set det så mange gange; når folk først opdager glæden ved at være aktiv, får man mere energi og overskud til alt det, man gerne vil i hverdagen. Og når man først finder træningsglæden er vejen pludselig meget kortere ind i et træningscenter, hvor du garanteret vil finde et hold, som du bliver glad for.

Men for Sussi, som elsker at være sammen med mennesker, er fællesskabet næsten vigtigere end noget andet. Her får hun en masse energi! 

Det sociale aspekt er sundhedsfremmende i sig selv 

Ifølge Hjelle er der store gevinster at hente i dét at træne sammen med andre. Forskning viser, at chancen for at lykkes med en livsstilsændring, som for eksempel at blive mere fysisk aktiv, øges hvis du er en del af et fællesskab. At træne sammen med andre gør også aktiviteten mere forpligtende. De fleste af os skal have én, der kan motivere os og «tage os» med til træning, de dage sofaen frister. Og så er der noget dejligt i at blive savnet, siger Sussi. Hvis man udebliver fra et hold og de andre spørger: «Hvor var du i sidste uge?».  

Læs også: - Kan være redningen for dig, der ikke bryder sig om at træne

Styrketræning bliver mere populært blandt ældre 

Undersøgelser viser, at flere ældre træner styrketræning end tidligere. Det er godt nyt, da der er store sundhedsmæssige fordele at hente ved at styrketræne mindst to gange om ugen. 

Læs også: Styrketræning – den glemte sundhedsanbefaling

Sussi har også set denne udvikling i sit eget SATS-center og synes, at det er godt at se voksne damer, der tør at prøve styrketræning. Det område har måske traditionelt set været forbeholdt mænd, men kvinder har så store gevinster at hente ved at styrke hele kroppen. Sussi selv har styrketrænet i flere år og er ikke i tvivl om effekten: 

- Jeg bliver stærk både udvendig og indvendig ved at træne lidt styrke hver uge. For mig er det en vigtig forebyggelse, jeg ved jo, at man bliver svagere og mindre bevægelig med årene. Med fokus på styrke af vigtige muskler får jeg en stærk holdning og undgår skader. 

Trening forebygger demens

Projekt «Årets mormor» 

Mange af os drives af en større motivation, når først vi er kommet i gang med træningen. Nogen har meldt sig til halvmaraton, nogen vil bestige et bjerg, mens andre vil træne sig stærke efter en skade. For Sussi er hendes barnebarn den største motivation: 

- Jeg lagde et billede op af mig selv på Instagram, hvor jeg lavede squats med det ene barnebarn på skuldrene. Og der fik jeg så mange positive tilbagemeldinger, blandt andet var der en som skrev, at jeg måtte være årets mormor! Og det var der, jeg rigtig fik min motivation: jeg skal være årets mormor hvert år! 

Og Sussi ser ofte den legende glæde i øjnene på sine børnebørn, når de siger «bare én squat mere, mormor», og der er hvert eneste minut i træningscenteret det hele værd!

Kilder:

Ole Petter Hjelle, «Sterk hjerne med aktiv kropp»

Om SATS

  • SATS
  • Træning for virksomheder
  • Ledige stillinger i SATS
  • Presse
  • SATS Rewards
  • Investor
  • WhistleBlower
  • Centre

Tjenester

  • Book hold
  • Holdtræninger
  • Personlig træning
  • Boot Camps
  • Øvelser
  • Træningsområdet
  • SATS Online
  • Træningsprogrammer

Inspiration

  • Træning og træningstips
  • Arbejde og sundhed
  • Vores medlemmer
  • Opskrifter

Hjælp

  • Erklæring om beskyttelse af personoplysninger
  • Kontakt kundeservice
  • Log ind
  • Vilkår og betingelser
Copyright © SATS 2014 - 2025 • Sådan håndterer vi cookies og persondata.